Et WOW til Maxsø

Jeg vil prøve at lade være med at lade mig rive med. Men slap da lige af hvor er han vild. Vi har her en mand, der selv var med til at betale for at komme hjem til Brøndby. Men ikke nok med det, så er han 26 år, han har en fin kontrakt længde, han er i gang med at smadre ligaen og han er vores kaptajn. Udover det, så bliver landsholdet uundgåeligt med Hjulmand i spidsen og sidst men ikke mindst så er han en flot fyr, med et godt fodbold sind. Et WOW til Maxsø.

Brøndby plakater
Identitet sættet

Andreas Maxsø og Brøndby

Det var vel ikke en af de transfers, der lige lå i kortene – før CV kom til. Jeg har en fornemmelse af, at det var en ting, der skete ret hurtigt da chancen bød sig for begge parter. Jeg havde ikke set ham spille siden hans FCN tid. Men den lille portion tvivl, der var i mig forsvandt meget hurtigt igen. Han er en chef og han er den bedste chef vi har haft siden Johan Larsson efter min mening. Han er simpelthen iskold. Der har flere gange været sammenligninger med Daniel Agger og med rette. Ham her kommer vi til at nyde godt af de næste par år.

Vi må dog også erkende at vi ikke kan holde på ham for evigt. Han har evner der rækker langt ud over Danmarks grænser og hans alder er ret perfekt for en forsvarsspiller. Dog vil den økonomiske gevinst om et par år være en smule mindre da han til den tid vil være ca 28. Men det er så her at fordelen kommer ved at have hentet ham gratis. Vi skal ikke dække hans transfers sum – jeg vil ikke afvise at han har fået en fee for at sætte sin underskrift hos os. Men ikke desto mindre har vi intet at miste ved Maxsø.

Maxsø og fremtiden

Jeg kender ham jo af gode grunde ikke som person. Men som standard har spillere med evnerne til det, en drøm om at spille i de bedste ligaer. Derfor tænker jeg også at vi vil miste ham på et tidspunkt. Med mindre, der for ham selv er en værdi i at blive i Brøndby. Som hvis han ender med at være med til et nyt mesterskab. Han har jo som bekendt, med mindre succes, været i udlandet en gang. Vi kan håbe på det har givet ham en mere påpasselig tilgang til det at rejse ud og kun vil gøre det, hvis det helt rigtige kommer. Vi ved det ikke, men hvis hans mindset reelt minder om Daniel Aggers, så kunne jeg godt se ham blive hos os.

Vi må se hvad fremtiden bringer med hensyn til Maxsø, men en ting er sikkert. Vi skal nyde ham imens der er tid til det. Han er en kæmpe chef i vores forsvar og han lader ikke til at have lyst til at træde på bremsen. Han er lige nu ligaens bedste forsvarsspiller og en af de største årsager til at vi ikke lukker mål ind i øjeblikket. Jeg er vild med den signing, så CV skal lige nævnes i den sammenhæng. Vi har gjort et scoop både sportsligt og økonomisk – alene det giver mig blod på tanden i forhold til fremtiden i Brøndby.

Chefen

Jeg er vild med den måde han bærer sig selv på. Han virker ret rolig, men passioneret. Han virker afbalanceret, men hårdtslående. Han lader bare til at være i ret fin balance med sig selv på græsset eller når han sludre med “el traktore” aka. Jay Boldsen. Fordelen ved at have ham som kaptajn, udover at han som menneske lader til at være skræddersyet til det, er hans position på banen. Bortset fra formationen, så har han lidt den samme rolle som Lars Olsen, der vel er en af de absolut bedste kaptajner vi nogensinde har haft.

Han kan ligge centralt bagerst og kommunikere med både Schwäbe og dem han har foran sig. Han kan kommunikere til alle sider og han kan styre det spil vi i mange tilfælde gerne vil starte fra de bagerste positioner. Jeg var også glad for Wilczek som kaptajn, men det er aldrig nemt at skulle kommunikere bagud. Andreas Maxsø – den perfekte kaptajn på det aller bedste tidspunkt i Brøndby.

HUSK AT DER ER GRATIS BRØNDBY WALLPAPERS HER PÅ ZONE43

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.