Skal vi sælge Tibbling?

Jeg må erkende at jeg er der, hvor jeg synes Tibbling skal have lov til at smutte. Han har nogle evner vi ikke i nuværende fatning kan sætte pris på i Brøndby da meget af vores tid på banen bruges på at forsvare. Jeg vil helt sikkert komme til at savne ham, men de penge han kan bringe vil være langt mere betydelige for Brøndby end hanss evner på græstæppet. Vi har rigeligt til hans position i forvejen.

Tibbling og Brøndby

Bortset fra hans geniale start med sejrsmålet over FCK, har han ikke brillieret i vores farver. Har har haft fine perioder med fint spil. Men han har aldrig været alle pengene værd. Der er i min optik simpelthen fordi han lige nu spiller for et hold, der forsvarer mere end at have bolden. Under Zorniger var han bare et menneskeligt mismatch tror jeg. Jeg forestiller mig at han vil skinne på et hold, der bare vil spille flot uden at gå på kompromis med stilen. Det er der en klub som FCN kommer ind. Vi er nødt til lige nu at gå på kompromis med det polerede og offensive spil for at skaffe resultater. Det trives han ikke i.

Alligevel er vi nødt til netop det, hvis vi vil indfrie vores ambitioner om at komme forrest i tabellen. Det er i 90 procent af alle tilfælde, forsvaret der vinder titlerne. Netop det skal vi til at have fokus på. Vi skal starte forfra ved at styrke defensiven og vi allerede ved at være der. Spørgsmålet er om vi tør satse på at Tibbling, når vi nærmer os et mere offensivt udtryk, vil være værd at satse på. Jeg tror ikke det er tilfældet og vi kan godt bruge de penge han koster ved et eventuelt salg.

Tibbling og FCN

Jeg må erkende, selvom det er svært, at det virker som et langt bedre match. De vil spille hen ad græsset. De vil have driblere og småspil. De vil have og kan bedre bærer Tibbling typer lige nu. De spiller et spil, der passer ham perfekt. Vi så det da vi slog dem forleden. De er kompromiløse i deres stil og de har ikke ambitioner om at blive mestre, hvis ikke det kan gøres på deres egen måde. Derfor vil presset på Tibbling ikke være til stede. I Brøndby er presset til gengæld enormt og vi må erkende, at gå fra så stort et pres til slet ikke at have noget på sig kan være befriende for en type som ham.

Jeg synes han skal tage til FCN, det er ganske simpelt. Han har fortjent mere spilletid og de kan give ham det han har brug for. Plus de kan sende ham videre i systemet. Det er så her at CV skal bruge sine muskler dog. Sælg ham for 10 millioner og lav en aftale om 25 procent ved et videresalg. Så får vi lige så meget ud af det, som FCN. Der skal stilles økonomiske krav til sådan en handel. FCN er super rige på transfers og det ved CV. Han skal komme ud af sådan en handel som vinder.

Fuld af respekt

I alt den tid Tibbling har været i Brøndby har han båret trøjen fuldt med respekt. Da FCM var efter ham var han respektfuld, da FCK var det samme var han respektfuld og nu da en tredje FC klub står på spring er han respektfuld overfor Brøndby som klub. Det får mig til at respektere ham mere end de fleste. Han har under ingen omstændigheder levet op til de forventninger jeg bliver ved med at have til ham – hvilket også også kan tilskrives dumme skader på dumme tidspunkter. Men jeg ved at hvis han smutter, så står jeg gerne i første række og hylder ham for at være en mand, der har fortjent at bære Brøndby trøjen.

Brøndby

TJEK OGSÅ VORES FÆLLESSKAB FRA VESTEGNEN PÅ “DET BEDST’ FRA VEST”

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.