Velkommen til Serie 1

I forhold til kvalitet var vi mod AGF vidner til det værste kamp jeg har set i nyere tid. Jeg kan sagtens acceptere resultatet, men WOW hvor var det en grim og uværdig kamp for begge hold. Den bar helt åbenlyst præg af at Brøndby under absolut ingen omstændigheder måtte tabe kampen. Men jeg kunne godt have ønsket mig mere.

Brøndby plakater

1 halvleg

Helt generelt er det her jo den værste halvleg jeg mindes at have set nogensinde. Og jeg ser løbende Husum BK spille i Københavnerserien. Den manglende kvalitet på hele banen var komplet ubærlig at være vidne til. Jeg sidder stadig og har en komplet følelse af spørgsmålstegn. Vi havde intet, AGF havde et flot opløb til en chance og tilskuerne, der flot var på plads på stadion, må have ønsket sig hjem i sofaen igen. Vil sige at jeg under normale omstændigheder er god til at beherske mig, men det her var komplet uholdbart.

Når det er sagt, så var vi en smule bedre til at slås og forsvare os. Måske med undtagelse af Hermannsson som igen lignede en, der på trods af den dårlige kamp kvalitet, ikke kunne følge med. Frendrup var vores bedste i begge halvlege og hans kamp blev defineret ret hurtigt. Han gjorde det han skulle, det han kunne og det man kunne forvente. Det var selvfølgeligt folk udover Frendrup, som gjorde det fint. Her mener jeg primært Maxsø og de forreste. Det her var en halvleg vi bare skulle videre fra og se om ikke vi kunne få et mål i sidste halvdel af kampen.

2 halvleg

Der kom et par hurtige udskiftninger. Slimane, som har det svært i øjeblikket gik ud og ind kom Simon Tibbling. Han gjorde en bedre figur end de andre allerede fra starten af. Men vi ser hvor han har mangler i denne formation. Han SKAL kunne fokusere alene på sit offensive spil. Det kan han ikke i vores nuværende form. Vi fik også Uhre ind, som kom med noget power – men igen uden færdigheder. Vi skiftede flere ind, som så ud til at gøre en forskel. Men desværre ikke nok til at give os en sejr. Hele kampen var stadig uden nok kvalitet – til en grad der gjorde at jeg næsten slukkede for tv’et.

Det gjorde jeg selvfølgeligt ikke. Jeg tog et par øl mere og forsøgte at holde gejsten oppe, selvom det var tæt på en umulighed. Jeg synes træner teamet gjorde hvad de kunne for at vende kampen – vi må bare erkende at vi pt ikke har kvalitet til mere end de pladser vi ligger omkring pt. Der vil igen blive snakket en del om Niels Frederiksen og det er fair, men jeg synes vi skal holde fast i setuppet, som det er nu. Lad os give ham tid og se om ikke han kan sørge for den fremgang vi har brug for at se.

Spillerfokus

Jeg vælger et generelt fokus her. Vi skal passe på ikke at lade os sluge af de resultater og de præstationer vi ser i øjeblikket. Der er meget snak om manglende kvalitet på holdet. Men vi har med mange unge spillere at gøre og klart vi mangler kvalitet på flere pladser. Vi er dog nødt til at tage med at vi har dyb fokus på at få en sundere økonomi, som kan give os et mere solidt fundament i fremtiden. Og selvfølgeligt savner vi den kvalitet vi havde i spillere, som Pukki, Wilczek, Nørgaard, Mukhtar osv. Men vi er nødt til lige nu, at tage det lange træk og gøre os til en sund klub, der ikke konstant er ramt af røde tal.

Derfor er mit fokus på vores nuværende spillere, som alle skal have tid til at finde formen sammen med det nuværende trænerteam. Jeg er også pisse utålmodig, men hvis vi bliver ved med at skifte træner hver gang vi fans ønsker det, så lukker klubben inden 2025. Vi har de spillere vi har og det må vi leve med. Jeg så gerne at vi skilte os af med flere spillere og hentede Durmisi, Wass og AC hjem igen, men lad os blive enige om at det er umuligt. Lad os se hvor langt vi kan trække det i denne sæson og så få lavet de nødvendige salg, indkøb og låneaftaler når sæsonen er forbi.

Kampfokus

Jeg kan jo kun vælge kvaliteten eller mangel på samme. Det vi på forhånd havde håbet på ville blive en kæmpe eksplosion i kampen om 3′ pladsen, blev i stedet det modsatte. Vi stod dybt og nogenlunde solidt. De kunne ikke åbne os op og de forsøg vi havde mislykkedes totalt. Udover det, så blev kampen vel bedst kendt for alle de uprovokerede fejl vi så. Jeg er stadig i chok over at det kan laves så mange fejl på det niveau. Men vi må erkende at vi mod AGF så det, der i forhold til kamp kvalitet, må betegnes som et ny lavpunkt for begge hold. Nu kommer der så en uge med med endnu større udfordringer, så lad os se hvordan det ender. Min tro er begrænset, men håbet holder mig kørende. Lad os nu bare ordne de to næste.

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.