Optakt til genstart

Vi har spillet en stribe venskabs kampe med blandede resultater og masser af eksperimenter. Vi har set Kabongo tilbage, vi har set en masse unge i aktion og vi har set flotte, men også mindre flotte præstationer. Hvordan er vi stillet i forhold til Sønderjyske kampen og hvad kan vi forvente af netop den kamp?

Lyngby og Hvidovre

Den første kamp mod Lyngby var jo ikke specielt god. Vi taber 0-2 og spiller en ret jævn klamp, som jeg husker det. Der var masser af forsøg med nye spillere, hvilket kan give os en fornemmelse af at det var en kalkuleret risiko. Skidt resultat, men helt okay efter den pause vi har haft allesammen. Den næste kamp var langt vigtigere. Vi startede hjemme mod Lyngby med vores start 11’er og vi var langt bedre end Lyngby. De kom foran, men vi var dem overlegne i alle spillets facetter. Specielt Maxsø, Vigen og Radosevic var iøjnefaldende for mig. Også selvom vi så fejl fra Vigen. Så kom kampen mod Hvidovre, hvor vi helt tydeligt ikke var godt stillet defensivt. Offensivt, var det okay efter omstændighederne med alle de unge drenge, men de fire bagerste var ikke gode. De unge skal have hår på brystet – det var okay. Resultatet var skuffende, men vigtigt for de unge at mærke suset.

Forventningerne

Personligt synes jeg at Brøndby i øjeblikket er præcis, hvor vi kan forvente. Vi ligger et sted, hvor vi lige pt hører til. Alligevel er der mange af jer derude, der lader til at forvente mere af Brøndby end det vi så i sejren over Lyngby. Der er jeg direkte uenig, det må jeg sige. Vi så SÅ mange gode ting i presset og spillet med bolden, som giver mig blod på tanden. Kunne vi have være mere målsøgende, ja – skal vi score mere, ja – skal vi forvente mere af sådan en kamp? nej! Vi skulle finde en rytme og den rytme var vi super tæt på allerede i den sidste af de to Lyngby kampe. Nu skal vi bare i gang med at score de mål, der skal til at vinde kampen mod Sønderjyske, hvor jeg helt klart forventer en sejr. En sejr i en kamp, der kommer til at ligne den Lyngby kamp på Brøndby stadion. Forventningerne bør ikke være så høje lige nu. Men vi kan godt tillade os at forvente en sejr den 2/6 og vi kan godt tillade os at forvente en placering i top 4.

De startende 11

Jeg synes vi så det meste af den mod Lyngby på Brøndby stadion. Jeg ville personligt kun lave to ændringer. Rosted ind i den højre side af det centrale forsvar. Og så vil jeg faktisk gerne se Bruus starte inde i stedet for Gammelby. Jeg vil super gerne se Gammelby fungere, men lige nu har jeg et godt øje til Bruus, som var bedre mod Lyngby. Jeg savner helt sikkert også Frendrup på 6’eren, men vi er nødt til at erkende, at Radosevic har et super fint salgspotentiale, som vi kun kan indfrie, hvis han spiller. Frendrup har mange år til at blive fast starter. Radosevic SKAL spilles, men det er klart Frendrups plads i fremtiden. De mest sikre på holdkortet er Maxsø, Hedlund og Vigen i min optik. Også selvom Vigen har et vindergen, der nogle gange gør at han kan misforstås på banen.

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.