Fisker og Tørnes

Vi står med to rutinerede drenge her, som lige nu ligner folk vi er nødt til at sige farvel til. Jeg er meget optimistisk i forhold til fremtiden hos os, men jeg må da sige at jeg så gerne at Kasper Fisker var en del af den. Når det så er sagt så kan jeg sagtens se den generelle idé i at han desværre ikke får lov til at blive. Hvis der skal siges farvel, så skal specifikt han, have masser af kærlighed herfra.

Kasper Fisker

Der kan ikke være tvivl om at langt de fleste elsker Kasper Fisker helt ind til benet pga den indstilling han har til Brøndby. Det kan jeg godt støtte op om. Men vi skal, hvis vi vil vokse som klub, skelne imellem kærligheden til personen og kærligheden til Brøndby. Vi kan, som klub ikke tillade os at holde på en spiller alene fordi han har et godt hjerte eller andet. Ikke som spiller i hvert fald. Lige omkring Kasper Fisker, som har en alder, der kan forsvare ham i en anden rolle, så ville jeg ikke tøve med at give ham en kontrakt der kan give ham en rolle uden for banen. Jeg er vild med Kasper Fisker, men han skal ikke forlænges på banen, hvis fornuften skal vinde. Men jeg synes vi skal finde en løsning, der kan holde ham i klubben.

Michael Tørnes

Vi skal vinke farvel til Michael Tørnes. Han har ikke mere han kan byde ind med i Brøndby. Han har en portion rutine, men jeg synes ikke han har haft en karriere, som er seriøs nok til at lære de unge noget. De unge skal stræbe efter mere. Det, lagt sammen med at han kommer til at være 3′ eller 4′ keeper, så skal han væk. Jeg har søgt efter grunde til at han skal blive i Brøndby. Kan han have en chance for en rolle væk fra banen måske? Nej, det synes jeg ikke på nogle måder vi skal fokusere på. Vi skal være seriøse omkring vores ambitioner og en forlængelse at Tørnes, vil sende signaler om det modsatte. En farvel skal der lyde herfra.

Direkte erstatning?

Der er jo ikke nogle af de to spillere her, som har haft så stor en rolle i klubben at vi kommer til at savne dem på banen. Derfor skal der heller ikke bruges penge på at finde alternativer. Peter Bjur kan i fremtiden blive en direkte erstatning for Kasper Fisker, hvilket giver rigtigt fint mening også økonomisk. Vi har også Tibbling, som kommer tættere på holdet når Fisker ikke længere er her. I forhold til Tørnes, så kan jeg ikke se at vi skal tænke i de baner overhovedet. Han er i overskud og selvom han har tjent Brøndby uden forventninger til andet end at han kunne beholde sin kontrakt, så skal vi leve fint uden at finde en erstatning for ham.

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.