Troen på Niels Frederiksen

Kenneth Emil Pedersen mener ikke nødvendigvis at vi skal fokusere på en eventuel forlængelse af Niels Frederiksen når vi når dertil. Der er egentlig bred enighed om at han gør og har gjort det fint, men han savner autoritet i Brøndby. Det har sat lidt tanker i gang hos mig må jeg indrømme. Men ikke helt de samme som hos KEP.

https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/jeg-tror-maske-at-tiden-er-inde-til-at-der-skal-komme-en-der-har-lidt-mere-autoritet

Arbejdsbetingelserne

Der er ingen tvivl om at ansættelse af Niels Frederiksen kom som et chok for næsten alle. Der er heller ingen tvivl om at der nok er mange af jer derude, der aldrig helt kommer til at acceptere ham. Men under de betingelser han har haft, har han gjort det fint. Han er en træner der giver os de de fleste vil have med de unge. Udover det, så er han på et meget højt niveau i forhold til fodbold viden generelt. Sidst men ikke mindst, så er det ikke fair at bedømme ham allerede. Han har vel først nu et hold han kan kalde sit eget og derfor skal han lige have lov til at sætte det rigtigt og give os mod på mere af manden, der måske godt kunne mangle lidt temperament. Selvom han jo allerede har fået flere kort for forskellige lidt temperamentsfulde forseelser.

Spillerne

Der var alt for mange spillere i Brøndby, da han kom, som ikke havde teknik og forståelse nok for hans måde at tænke fodbold på. Vi havde spillere, som på ingen måder var klar til det system skifte Niels Frederiksen stod for. Der var også mange, der ikke helt gad at være hos os. Erceg, Kaiser, Mukhtar osv. Der var uro i truppen og den var slet ikke sammensat korrekt. Jeg mener personligt at den stadig mangler en smule. Men vi nærmer os noget acceptabelt og det synes jeg vi skal nyde og glæde os over. Om han så kan vise det han bør kunne vise med det materiale han har nu, det vil tiden vise. Men jeg synes vi med sikkerhed bør være en af ligaens fire bedste hold. At vi så har ambitioner om endnu mere, det er en helt anden sag.

Målet med Niels

De unge er det første jeg tænker. Men ud over det, så var det også fra starten af målet at få en træner der kan tilpasse sig måden vi gør det på, som klub. Det er Brøndby det handler om – ikke Niels Frederiksen. Eksempelvis havde Zorniger og CV aldrig fungeret. Målet er et nyt mesterskab, det skal det være. Jeg tror også at Niels Frederiksen ser muligheder for netop det. Jeg tror på at han i fremtiden vil komme tættere på det mål. Om det så er et realistisk mål, det kan diskuteres. Men jeg synes vi skal lade tvivlen komme Niels Frederiksen til gode og se om ikke han kan give os det vi gerne vil have. Jeg kan ikke se, hvorfor den debat er taget op nu, men lad os lukke den med at han har gjort det fint og sagtens kan gøre det endnu bedre. Det skal have have tid og lov til.

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.