Bliv skribent hos Zone43

Jeg har siden starten siddet med Zone43 alene og jeg må erkende at det begynder at blive ret presset. Jeg har stadigvæk en klar tro på og en intention om at holde hele universet kørende og jeg samtidigt se det vokse. Men jeg er der hvor jeg snart hare brug for hjælp. Derfor søger jeg nu en, der har en skribent gemt i sig, som samtidigt har en lyst til at skrive om Brøndby en gang eller to om ugen.

Hvad forventes der af dig?

Der forventes meget få ting af dig, som baseline. Du skal selvfølgeligt være god med ord. Det vil sige at du skal kunne skrive godt nok til at folk gider at læse det, der skrives. Udover det så skal der gerne komme minimum et opslag om ugen – gerne to. Du skal selvfølgeligt også være Brøndby fan. Det er vigtigt at læserne derude kan fornemme dine følelser for klubben når du skriver. Sidst men ikke mindst, så skal du have en WordPress account. Hvis du ikke har det, så kan vi lave det. Men det er klart at det er nemmest og fedest, hvis du kender universet omkring WordPress i forvejen og kan glide lige ind hos Zone43.

Hvad kan du forvente?

Du kan forvente at blive en del af en voksende Brøndby univers og du kan forvente at blive en del af et lille team, der har et formål – nemlig at støtte op om Brøndby. Her gælder Brøndby mere end bare klubben og kampene. Zone43 bruger meget tid på at hjælpe Brøndby folk, der har brug for det i en størrelsesorden, som budgettet tillader. Helt generelt kommer du til at være en del af et team, som har Brøndby helt inde under huden og nyder lige præcis det.

Ingen løn

Du får ingen løn. Vi tjener ganske simpelt ikke nogle penge. De penge, der kommer ind for salg af plakater, går udelukkende til at forbedre websiden og til at gøre Brøndby folket glade. Til gengæld vil der være rig mulighed for gratis merchandise, gratis ture til hjemmekampe, når det kan lade sig gøre igen og andre Brøndby relaterede ting.

Hvis du har interesse i dette, så skrive en mail til info@zone43.dk. Lav gerne en lille artikel om valgfrit Brøndby emne og fortæl, hvorfor det skal være dig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

2 meninger om “Bliv skribent hos Zone43

    1. Hej Chris.
      Hvis du er super god til at skrive så nej.
      Men, hvis man er under 18 skal jeg nok lige have en ok fra mor eller far.

      Mvh. Danny – Zone43

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.