Top 5 – Overraskelserne

Imens jeg savner at skrive optakter og referater, har jeg lavet lidt Brøndby hygge. Jeg har de seneste dage lavet en masse top 5’er og denne morgen er ikke anderledes. Jeg har tænkt lidt på alle de gange vi som fans har været dybt overrasket over hændelser i klubben. Der har været en række kedelige situationer, som vi skal kunne lære af og der har været det modsatte – alle dem har jeg forsøgt at lave en top 5 over.

De negative overraskelser

  1. Tæt på konkursen. I 2013 var vi meget tæt på konkurs. Hos mig var der ikke mange gode dage i den periode.
    2. Et tabt mesterskab. Vi skulle køre den hjem i Horsens. Det værst tænkelige skete meget hurtigt – den var ond.
    3. Oscar gate. Ikke den store konsekvens for klubben, men chokket og graden af dumhed var til en 3′ plads her.
    4. Vejle stadion. Skrækkeligt da tribunen pludseligt væltede sammen under alle vores fans. Et kæmpe chok.
    5. Farvel Europa. Vi tog til Portugal og slog Sporting 0-2. Et chokerende 0-3 nederlag hjemme betød farvel.

De positive overraskelser

  1. Da vi førte gruppen i CL. Barcelona, Bayern og Manchester United. Men de gule fra vestegnen lå nummer 1.
    2. Ansættelsen af Michaael Laudrup. At få sådan en kapacitet var kæmpe stort og nærmest utænkeligt.
    3. Zornigers påvirkning. Et ukendt navn i dansk fodbold tog ligaen og Brøndby med storm. Perfekt signing.
    4. Agger/Kahlenberg/Elmander retur. Det var stort at få dem hjem, selvom det ikke gav det ønskede resultat.
    5. Mere Superliga. Det var igen i Horsens og vi skulle bare ikke tabe. Vi glemmer aldrig Phiri for den afslutning.

Et sidste ord

Her handler det mest om følelser og ikke så meget om specifikke kamp. Så havde der været rigtigt mange af dem med. Jeg har valgt dem, som jeg husker bedst og dem, som har gjort noget ved mine følelser. Der er rigtigt mange andre situationer, som kunne have været med. Men valget er faldet på ovenstående, hvor den konkurs vi heldigvis undgik spiller en stor rolle. Det var jo positivt vi undgik den, men vi skulle aldrig have været i den situation og derfor ligger den øverst på den negative side. Vi har været vidner til så mange rutcheture i nyere tid. Derfor er det fedest at bruge de positive ting når vi ser tilbage. Men jeg synes også vi skal bruge de negative til at huske hvordan vi ikke skal gøre tingene. Jeg elsker Brøndby IF og det vil ikke ændre sig, men vi har altså haft et par ups’ere, som kunne være undgået. Til gengæld hat Brøndby også givet mig nogle af de fedeste oplevelser jeg nogensinde har været med til.

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.