Kaiser – en gæst

Den var luret på forhånd. Dominik Kaiser er væk og det var totalt uundgåeligt. Vi ville aldrig med respekt for økonomien kunne matche hans løn. Derfor var der ikke andre valg end at lade ham smutte for en lille transfer sum. Vi siger farvel til en spiller, der kom til Brøndby, men som der forlod Brøndby igen som gæst. Nu skal vi have et andet fokus.

Dominik Kaiser

zone43

En gæste optræden

Dominik Kaiser og Brøndby er ikke noget, der vil optræde i samme sætning ret meget i fremtiden. Han kom til under Zorniger, men absolut uden at præstere. Han nåede dog at vise hans absolutte kvaliteter. Der er ingen tvivl om, at hans evner rækker til langt mere end Brøndbys nuværende forfatning. Derfor var der heller aldrig tvivl om at han ville rejse hjem. Jeg er derfor heller ikke bitter over det valg han har truffet. Eller det valg CV og Brøndby har truffet. Jeg har ingen rigtige følelser omkring det faktisk og derfor vil jeg heller ikke tænke meget på Kaiser i fremtiden. Han var hos os i halvandet år, men vi så vel kun det absolut bedste fra ham i en tredje del af hans tid her. Det bliver et farvel herfra med respekt, men ikke mere end det. Vi skal allerede nu glæde os over, at det giver plads til flere unge drenge, der skal vise sig frem på den store scene – jeg glæder mig.

Kaiser minderne

Selvom tiden endte med at blive kortere end mange fans håbede på, så er der da minder. Der er da bestemt øjeblikke vi kan se tilbage på fra den lille fodboldkloge fighter. Der er alle først minderne fra en nyankommet Kaiser, der slet ikke havde forudset den fysik han blev mødt med i Superligaen. Han blev mildest talt smadret af alle modstandere. Men det jeg husker bedst er hans mål da vi tog imod Braga på Brøndby stadion. Det er vel ikke set bedre siden Gislason eller Foldgast. Jeg husker også tydeligt hans lyst til at fortsætte da Falk havde givet ham hul i hovedet. Men helt generelt så vil jeg da mindes Kaiser, som en mand, der gik forrest og som en mand, der sammen med Wilczek løftede et Brøndby hold, der på sine bedste dage uden dem havde været over middel. Jeg tror ikke vi på den lange bane vil savne Kaiser. Men vi vil altid have de få og gode minder, som han var med til at give os på den Københavnske vestegn.

zone43

Tiden efter Kaiser

Jeg tror fast på at vi skal erstatte Kaiser indefra. Vi har fået en lille portion penge for ham og dem skal vi beholde i klubkassen. Vi har midtbanespillere nok til at erstatte ham – vi skal erstatte hans kvalitet kollektivt. Vi har ikke en der kan erstatte hans kvaliteter direkte. Men kollektivt kan alle erstattes. Slimane skal tættere på første holdet, Frendrup får nu lov til at være endnu mere sikker på at spille fra start og Bjur, der er lidt mere teknisk og fremadrettet end eksempelvis netop Frendrup kan også se positiv på fremtiden. Jeg er vild med den drejning vi har taget. Jeg sikker på at alle der idag er deprimeret – i fremtiden vil se tilbage på denne dag, som et vendepunkt for det nye Brøndby. Der er virkeligt ingen over klubben, hvilket også betyder at vi ikke skal tænke for meget over folk, der ikke vil være her. Brøndby er meget mere end spillere, som Kaiser. Vi vil komme til at vise, at vi eksisterer, forbedrer og nyder fodbolden uden ham i fremtiden. Tak for din tid Kaiser, men vi skal videre.

zone43

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.