Rezan Corlu​

Der går ikke en dag uden Rezan Corlu er på vores læber. Han er vokset enormt i Lyngby og ligner virkeligt en, der kan gøre en forskel for os på Vestegnen. Spørgsmål er så hvornår vi får ham at se i vores farver.Jeg er en af dem, der er tålmodig, men jo før jo bedre.

Rezan Corlu

zone43

Fremtiden's 10'er

Da Mukhtar var på sit højeste var der ingen der kunne forestille sig Corlu være manden, der skulle erstatte ham. Da Ebbe Sand pludselig stod og havde forlænget Corlu, men så sendte ham til Lyngby var der ikke mange der forstod det. Lige bortset fra at han glemte tilbagekøbs klausulen, så viser det sig lige nu, hvor god en beslutning det var. Han skinner i Lyngby og er lige nu deres Messi. Han er vel ret tæt på at være den 10’er i Superligaen med det største potentiale – og han er vores. Han er, som det ser ud lige nu, helt sikkert vores fremtidige 10’er og det kan vel egentligt kun gå for langsomt med at få ham retur, Når det så er sagt, så er han inde i en vanvittig stime. En stime som han godt må gennemføre for Lyngby. Hvis altså det ikke lige lykkes os at få ham hjem inden vi starter imod OB. 

Hvor langt skal vi gå for Corlu

Hvis jeg kunne spørge alle Brøndby fans ville det vel kunne tælles på en hånd, hvor mange der ville sige nej til at få ham nu. Men hvor langt skal vi gå og hvor meget skal vi betale for at få ham hjem i januar? Jeg synes faktisk det ville se dumt ud at hente ham hjem nu og betale for det. Vi har besluttet os for at lade ham præstere i Lyngby og så skal vi erkende at vi lavede en fejl da aftalen blev så lang. Men vi skal lade ham fuldføre den kontrakt han har med Lyngby og ikke gå i panik fordi alle vil have ham hjem med det samme. Jeg er bestemt af samme støbning dog. Jeg så ham gerne i vores farver nu, men ikke for en hver pris. Han ligner en ung mand der trives på banen i øjeblikket og jeg kan sagtens se ham fortsætte hvor han er. Men derefter skal han skynde sig hjem og udvikle sig til den stjerne han har potentialet til at blive.

Salgsobjektet Corlu

Udover at vi her har en knægt, der kan levere på banen for Brøndby, så har vi altså også en knægt med et kæmpe salgs/videresalgs potentiale. Corlu spiller vel bedst på en ren 10’er position og det er en position klubber kigger efter. Hvis han kommer hjem til Brøndby og præsterer, så er der penge at hente på den knægt. En knægt der har færdigheder på bolden som få i Norden allerede nu. Hvis han så ovenikøbet kan videreudvikle det potentiale, der er i ham, så kommer vi til at se en ener. Fremtiden for ham er meget lys og jeg kan sagtens se ham i større ligaer. Holland, Frankrig  eller Belgien i første omgang og så videre til en af de fem store efterfølgende. De kender ham en smule i Italien, så måske det kunne være en fremtidig destination for ham. Alfa omega er, at vi her har en knægt der kan give Brøndby meget mere end vi ser på overfladen. 

Brøndby

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.