Mere tid til Niels?

Der gik ikke meget mere end et et øjeblik efter kampen imod Hobro blev fløjtet af før folk begyndte at kræve Niels Frederiksen fyret på ny. Det er da en debat, der er værd at tage op igen, men jeg er ikke i tvivl. Det skal dog altid været til debat i Brøndby om en trænerfyring er vejen at gå.

Niels Frederiksen

zone43

Skal Niels fyres?

For alle os med Brøndby følelserne siddende til offentlig skue, kan der godt være nogle følelser, der gerne så ham forsvinde. Han har ikke levet op til forventningerne i Brøndby endnu. Derfor er der bestemt grundlag for at snakke om en afgang af vores nuværende træner. Det eneste jeg insisterer på at tage med i overvejelserne, som fan der kun ser tingene udefra, er at det ikke er Niels Frederiksen alene der skal skydes på. Klart det er ham, der sætter holdet. Der er dog lige så mange spillere der underpræsterer og som derfor skal under luppen. Niels Frederiksen er ikke fritaget på nogle måder. Men vi skal se på hele holdet for at finde årsagen til de svingende resultater i efteråret 2019. Vi skal passe på med at tage drastiske og impulsive beslutninger i midten af en sæson, der stadigvæk kan ende tilfredsstillende. 

Forventningerne

Til klubben skal vi da sætte høje forventninger. Vi er en storklub og vi skal præstere derefter. Det er nu en gang også klubben, der skal give træneren de forudsætninger han har brug for, til at kunne udfører sit arbejde og dermed gøre os tilfredse. Det er i min optik ikke sket endnu. Det er der en klar årsag til. Niels Frederiksen har brug for spillere, som vi i sommers ikke havde råd til. Vi fik et par forsvarer og Mraz, som alle var et friskt pust. Men vi mangler en del for at fuldende offensiven. Det er problematisk med en økonomi som vores. Vi skal søge gratis eller billige spillere og det besværliggøre altså en træners arbejde. Niels Frederiksen har uden tvivl måtte gå på kompromis med sig selv i Brøndby pga spiller omstændighederne. Alene på baggrund af det skal han havde et par transfer vinduer mere til at bevise hvad han kan som træner. 

zone43

Hvem er alternativet?

Uden at vide det på forhånd, så forestiller jeg mig at halvdelen af jer der læser denne artikel tænker Alexander Zorniger med det samme. Men hvis vi nu skal være seriøse – hvem skulle det være? Det skal gerne være en træner vi kan vokse med og som kan tilpasse sig klubben og dens målsætninger. En mand for de unge, en der kan fungere med CV, en der har format til at håndtere opmærksomheden omkring Brøndby, en der har rygrad til en storklub og en der har rutinen til at holde hovedet koldt. Jeg kan ikke finde et seriøst bud på et alternativ. Den eneste herhjemme jeg kan se ville være et skridt op ville være David Nielsen. Det kunne være et eksplosivt valg ik? Jeg har svært ved at se, hvem det skulle være. Men jeg er åben for seriøse bud.

Hop med ind i gråzonen

Der er rigtigt mange, der har en manisk tendens til at flyve imellem lykke og det modsatte. Det er helt naturlige følelser når det kommer til fodbold – specifikt Brøndby i øjeblikket. Vi svinger derud af og det er utilfredsstillende. Men lad os hoppe ind i zonen, hvor vi er mere tålmodige og har et bedre overblik i forhold til hvad der er realistisk. Jeg er af den klare overbevisning, at der findes forklaringer på det meste af det negative vi ser i øjeblikket. Vi kan ikke fyre trænere eller sports direktører hver gang det ikke lige går som den perfekte historie vi ser når vi lukker øjnene. Niels Frederiksen mangler SÅ meget før holdet reelt kan vurderes som et hold han har bygget op sammen med CV. Vi kan ikke nøjes med at bebrejde ham for de svingende resultater. Det er for skidt konstant at give ham skylden når han ikke engang har en håndfuld spillere i truppen han selv har valgt.

zone43

Nej Niels skal IKKE fyres

Jeg ved godt der er mange, der savner en buller basse på side linjen og det kan jeg da godt være lidt enig i. Men det er bare ikke det vi har nu. Det var heller ikke det vi havde med Michael Laudrup eller Tom Køhlert. Det var heller ikke det vi havde med Thomas Frank eller Auri Skarbalius. Vi havde det i Zorniger og det var fedt, men lad os nu få nu få ud af hovedet at hans vej var og er den eneste rigtige. Vi havde det fantastisk i to sæsoner, men WOW det gik skidt lige inden han blev fyret. Niels Frederiksen roder stadigvæk her længe efter, med en del af det skrald Zorniger efterlod. Niels Frederiksen er super kompetent. Så lad ham om at være dygtig og så kan vi overlade Martin Retov til den fysiske formåen på side linjen. Niels Frederiksen skal IKKE fyres – endnu. for selvfølgeligt når vi et punkt, hvor nok er nok. Men det punkt er ikke nået endnu.

Følg med i vores TOP 5 podcast her

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.