Farvel Hany

Dan Hany Mukhtar kom til Brøndby var der ikke mange, der rigtigt kendte til ham på forhånd. Men jeg skal da lige love for at vi fik lært ham at kende. Manden har vist så mange sider af sig selv på og uden for banen. Vi kan ikke undgå at komme til at savne ham. En ny Brøndby fan forlader os – lad os give ham et flot farvel.

Farvel Hany

Brøndby

Hany Mukhtar

Der var aldrig tvivl om, at Hany Mukhtar var en stort talent før han kom til Brøndby. Før han kom til Danmark havde han prøvet kræfter med både Hertha Berlin, Salzburg og Benfica. Men det var uden den helt store succes i nogle af de klubber. Så kom vores gamle “coach”  Alexander Zorniger til. Han skulle revolutionere Brøndby og omdrejningspunktet skulle være en lille tysk 10’er. Han skulle lige vænne sig til Danmark dog. Fysikken kan alle have det svært med, men vejret er vi heller ikke kendt for at kunne prale af. Men da Hany fik Danmark helt ind under huden begyndte han at vise sig fra sin absolut bedste side. På sit højeste var han Superligaens absolut bedste spiller helt uden sammenligning. Alle de atore øjeblikke han har givet os må vi ikke glemme. Hany Mukhtar har ikke været helt på toppen siden Zornigers fyring, men klasse fornægter sig ikke. Der skal derfor en fortjent hyldest til.

Det største øjeblik

Når man lige tænker tilbage, så har der været mange. Braget af et frispark på overlæggeren imod FCK i pokal finalen. Måske målet imod Randers fra midten i pokalturneringen eller hans høje pres da vi scorede til 3-1 imod Hertha Berlin på hjemmebane osv. Men min klare favorit er selvfølgelig målet til 2-1 imod FCK på Vilfort park. Gult stadion, ingen FCK fans og masser af Brøndby glæde. Mukhtar klasker et frispark ind bag en prisgivet Stephan Andersen og sørger for endnu en derby sejr. Jeg var selv til stede på stadion og jeg må sige, at den dag nærmer sig niveauet til Schalke kampen, som en af de største fodbold oplevelser jeg har haft live. Det var dagen , hvor “Stoltheden er kolossal” fik en helt ny betydning og det var dagen, hvor vi igen kunne se os som “the ones to beat”, når vi snakkede om Københavner derbyet. Det var en fantastisk dag og Hany Mukhtar tog den til de højder med et sejrs mål jeg personligt aldrig glemmer.

zone 43

Tak for denne gang

Hany Mukhtar – manden der med ro i stemmen kan beskrives, som en af de bedste Brøndby spiller nogensinde baseret på offensive evner og talent. Manden der gik forrest da vi var så tæt på mesterskabet igen, at vi kunne lugte målstregen. Men også manden der lige nu ikke har mere at give til Brøndby. Der er ingen tvivl om, at Hany skulle videre og vi må derfor nyde ham i hans sidste kamp for Brøndby. Manden der nærmede sig 150 kampe for Brøndby med næsten 30 mål og 40 assists som resultat af hans ophold her siger farvel, men han siger farvel som Brøndby fan. Han har været en del af vores flotte familie og vil altid være velkommen, hvis hans veje en dag ender her igen. Vi skal være stolte af havde haft en mand af det format, men vi skal også være stolte af, at vi i fremtiden kan leve videre uden ham. VI har nydt at have dig hos os Hany og du ønskes en masse held og lykke i Nashville! Farvel til en Brøndby dribler, farvel til vores 10’er – farvel til en Brøndby fan.

zone43

Følg med i vores TOP 5 podcast her

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.