AGF – Brøndby

5/5 blev ende stationen for sejre i træk i denne omgang. Det er godt gået, men det var skidt i Århus. De to mål de får bliver foræret at henholdsvis Rosted, Schwäbe/Hermannsson. Derfor havde en sejr eller en uafgjort her været mest fair. Men sådan skulle det ikke gå. Til gengæld tror jeg på en sejr imod et såret FCK hold i næste runde.

Referat af: AGF - Brøndby

Resultat: 2-1

Brøndby

Spillet på: Ceres Park

Målscorere:

Mustapha Bundu, Partrick Mortensen, Kamil Wilczek.

1 halvleg:

Jeg synes egentligt vi startede de første fem minutter helt okay. Men vi begyndte ret hurtigt at se, hvordan kampen ville udvikle sig i starten. Det blev en fight og desværre en fight, som AGF var bedre udstyret til i de første ca tyve minutter. Niels Frederiksen havde besluttet sig for at starte med Johan Larsson på midtbanen. Det så specielt ud allerede fra første fløjt og det blev aldrig mindre specielt. I min optik var det spændende da holdkortet blev offentliggjort, men det skal vidst ikke ske nogensinde igen. Vi fik i enkelte og meget korte glimt noget kønt at se, men det er ikke det smukke vi vil huske denne kamp for. Banen var smadret, spillerne gled og alle Brøndby bolde blev sparket langt og uden mål i første halvleg. Det var til tider direkte skrækkeligt at se på. Ikke mindst da et af vores mest sikre kort på hele banen forærede AGF et mål. Et strejf af sol på en meget mørk himmel var Morten Frendrup, som virkeligt er begyndt at sætte sig fast på den midtbane. Jeg elsker det og lad os håbe at det fortsætter.

2 halvleg:

Allerede fra starten af så vi meget bedre ud. Johan Larsson kom ud på en mere vant plads og Mukhtar kom ind for at skabe chancer. Det synes jeg han gjorde. Banen tillod os ikke det helt smukke spil, men vi var klart bedst i denne halvlegs første tyve minutter. AGF accepterede at de nu skulle fokusere på deres omstillinger og det gjorde de også ganske fint. Ikke mindst da de scorede deres andet mål. Hermannsson og Schwäbe, som begge havde en kamp langt under middel troede de kunne tillade sig at spille små spil og så slog AGF til med et slangehug. Men vi lod os ikke slå ud af deres kludre mål. Vi kom ret hurtige tilbage i kampen på endnu et mål af vores polske målhelt, som sagtens kunne have scoret mere end et mål i denne kamp. Helt generelt, så havde vi en fin havleg her og hele vejen til slut var vi det bedre hold. Kampen endte 1-1 i halvlege, men 2-1 til et hold, der nu har slået os to gange i træk. De skal ned med nakken i slutspillet.

Brøndby

Helhedsindtrykket:

Jeg sidder tilbage med en øv fornemmelse. Mest på baggrund af første halvleg, som var en kæmpe skuffelse. En del af skylden skal falde på det faktum, at Johan Larsson startede på midten. Vi spillede konstant lange bolde uden retning og mål og manglede virkeligt en der kunne sætte kampen til vores fordel. Jeg kan egentligt godt forstå tankegangen og fik egentligt kæmpet fint indtil deres første mål. Det blev aldrig pænt, men det var vel heller ikke meningen med Johan derinde. Der skete en masse positivt da vi begyndte at skifte mere kreative kræfter ind, men der var det bare for sent. Jeg sidder derfor med en fornemmelse der giver mig en tro på at vi kan få noget positivt ud af de sidste tre kampe. Men jeg sidder også med en fornemmelse, der hader at vi ikke fik noget med fra denne her. Det er ikke godt nok, men Århus er ikke et nemt sted at besøge.

Kampfokus:

Mit fokus falder på banens tilstand og kvalitet. Jeg synes det er en tendens vi ser mere og mere med de her sindsygt dårlige baner. Jeg sad flere gange og var ved at slå væk fra kampen fordi spillerne blev ved med at falde på røv og albuer. Jeg synes det er kritisk og jeg synes det er et problem, der skal tages hånd om. Jeg er træt af at se på, at den bedste danske liga ligner sunday league football fordi flere klubber ikke kan holde deres baner pænere end tilfældet er. Jeg er med på at vejret ikke gør det nemmere, men hybridbaner er til netop for at vi kan spille pænt selv når vejret ikke tillader det. Sæt det i fokus, så vi kan være bekendt at spille europæisk. Jeg behøver vel ikke at nævne Parkens græs fra vores nyeste landskamp på hjemmebane! Lad os nu få styr på de skide baner eller ansæt folk, der kan klare jobbet.

Spillerfokus:

Hany Mukhtar får mit fokus for hold da helt kæft, hvor blev vi bedre da han kom på banen. Jeg er helt med på, at det spil vi kan levere med ham på banen ikke var målet i første halvleg. Der skulle vi slås. Men da Hany kom ind begyndte vi at se de tendenser vi nyder mest. Offensivt og flydende teknisk spil så vidt det var muligt under forholdende. Det blev aldrig helt super smukt, men jeg kunne godt se os score et mål mere end tilfældet var med Mukhtar på banen. Om vi havde været endnu flottere med en Tibbling i den rolle må lade stå hen i det uvisse. Faktum er at Mukhtar, da han kom ind her, så vigtigere ud end jeg troede han var. Han skal dog stadig være bedre til at slippe bolden i tide. Det er desværre ikke noget vi skal lære ham da han snart har spillet hans sidste kamp i vores smukke farver. Han vil blive savnet.

brøndby

Følg med i vores TOP 5 podcast her

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.